Valg

Der er bestyrelsesvalg ved det store forældremøde hvert efterår. Inden mødet opslår vi en kandidatliste, hvor interesserede kan melde sig. Forældre- og medarbejderrepræsentanterne vælges for to år; suppleanterne for et år. For kontinuitetens skyld er halvdelen (tre) af forældrerepræsentanterne hvert år på valg. Det giver en sund blanding af erfarne og nye impulser. Den mest optimale sammensætning fås i øvrigt med forældre til såvel små som store børn. Når en forældrerepræsentants barn bliver meldt ud af Elverhøjen, ophæves bestyrelsesposten automatisk, og der træder en suppleant ind i stedet.